Sådan gør I skolegården vild
Alle levende væsner har tre helt basale behov. Både planter og dyr (og for den sags skyld bakterier og svampe) skal have mad, vand og et levested. Levestedet skal være et sted at bo eller gro, et sted hvor man har sine unger og er i fred for fjender, et sted hvor man føler sig tryg.
Indret jeres udearealer med vildskab og ro
Ønsker I for alvor at ændre en grå og trist skolegård til noget mere naturligt, er der behov for langsigtet planlægning og måske en helt ny måde at tænke på.
Det er ledelsen og det tekniske personales opgave at blive enige om større ændringer, helst i fællesskab med lærere og elever. Måske kan I samarbejde med kommunens gartnere og forældrene?
Stil jer selv spørgsmålet: Kan vi indrette og passe skolegården på en måde, så naturen får mere plads?
Kan vi eksempelvis:
- Indrette hjørner, hvor vi lader det vilde gro og det gamle ligge?
- Have områder, hvor der er mere ro og færre børn?
- Plante områder til, hvor vi ikke må gå udenfor de små stier?
- Lave stenbunker, brændestabler og områder med træstubbe?
- Skabe fugtige miljøer og vandpytter?
Nedenfor får I 7 forslag til aktiviteter I kan lave, der vil gøre jeres skole en smule vildere.
Aktivitet 1: Naturbutikken – hvad skulle det være?
Tal med eleverne om, hvilken natur de kender og gerne vil have mere af. Start eventuelt med en tur ud i et naturområde eller en have, og tal om, hvad der er smukt, sjovt og spændende.
Er det edderkoppespind, flotte blomster, bærbuske, eller er det græsmarker og vandløb? Snakken om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan, er med til at synliggøre forskellen på natur og legeplads.
Tager I initiativer til en grønnere skolegård, er det sjovt at se en forskel: Hvem lever i det nye blomsterbed? Ser vi nogle fugle, vi ikke har set før? Hvad sker der med dyre- og plantelivet i vores nye ”uberørte” hjørne?
Nu er I klar til at invitere mere natur ind på skolens areal. Det kan I gøre på mange måder, herunder er en række ideer til mere natur på skolens areal.
Aktivitet 2: Giv plads til døde grene og naturlige kredsløb
I kan tænke på naturen som en række kredsløb, hvor rigtig mange dyr (og svampe) lever af og i gamle og døde planter og træer.
Det er her, vi mennesker udgør det helt store problem – vi kan nemlig godt lide orden, og vi laver så at sige hul i kredsløbende ved at fjerne gamle stubbe, grene, vissent græs og andet ”rod” fra vores arealer.
Overvej, om I kan lade jeres natur rode lidt mere. Kan I (måske i samarbejde med kommunens gartner) lade et hjørne gro til, nogle grene ligge eller slå græsset lidt sjældnere?
Måske kan I endda tilføre skolens udearealer et par gamle stubbe, en grenkompost og en stenbunke?
Husk at gå på hyppige opdagelser i områderne, og vær nysgerrig på, hvad der sker. Lad eleverne undersøge stenbunkerne og de fugtige, halvrådne stubbe og grene for smådyr.
Aktivitet 3: Hold sommerfuglelarver
Har I lyst at prøve at holde sommerfuglelarver i terrarie, er det meget vigtigt at lægge mærke til, hvilken plante I finder larverne på og sørge for nyt, friskt, fugtigt foder dagligt.
En ide kan være at stille grene og blade i vand nede i terrariet. Larverne skal også have mulighed for at kravle op på for eksempel en gren og forpuppe sig. Vil I være helt sikre på succes, kan I bestille larver af tidselfugl på nettet.
Insekter og andre dyr er udviklet i tæt parløb med den naturlig plantevækst i Danmark gennem årtusinder. Det betyder, at nogle af de vigtigste fødekilder er de planter, vi kalder ukrudt.
Brændenælder, tidsler og mælkebøtter er eksempelvis vigtig mad for sommerfuglens babyer, larverne. Faktisk lever sommerfuglene det meste af deres liv som larver, så sommerfuglebuske til de voksne dyr skal suppleres med grønt larvemad.
Aktivitet 4: Plant en eng til glæde for sommerfugle, bier og mennesker
I kan også plante en blomstereng med pollen og nektar til de voksne insekter. Frøstandene kan også være populære hos for eksempel fugle og mus.
Det er ikke lige meget, hvilke blomster I vælger. Mange fremavlede haveblomster indeholder ikke meget pollen og nektar, det er jo ikke det, man har avlet på.
Mange vilde danske planter derimod sikrer naturlige kredsløb på skolens udearealer samtidig med, at børnene får et kendskab til vores naturlige danske flora (planter). Find et sted, hvor I ikke tramper rundt, og hvor der er lys og en sund jordbund. Riv lidt op i jorden og spred frø fra for eksempel okseøje, kællingetand, kodriver, valmue og kornblomst. I kan høste i efteråret og eventuelt vente til foråret med at så.
Blandingerne kan også købes på nettet, hvis I ikke har tålmodighed til selv at samle frø i sensommeren.
De danske enge er generelt ikke så næringsrige, som vi er vant til i vores urtehaver, så hvis I ønsker engblomster, må I ikke gøde, men gerne vande.
Aktivitet 5: Plant et (frugt)-træ
Et gammelt træ giver føde og husly til en helt enorm mængde dyr. Hvis I har mulighed for at plante fx et frugttræ, får I også selv lidt lækkert til skolekøkkenet.
Aktivitet 6: Vand i skolegården
Undersøgelser viser, at vand ofte er det, der mangler for at tiltrække dyr til haver, parker og legepladser. Det er de færreste institutioner, der ønsker sig en havedam på legepladsen, men mindre kan også gøre det.
Kan vi lede regnvandet til små fordybninger på legepladsen? Er der overhovedet muligheder for at en enkelt vandpyt eller to kan få lov at samle sig naturligt i ny og næ? Ellers kan I måske planere en pyt med folie i bunden, som holder på vandet. I kan også sørge for at fylde vand i et fuglebad i den tørre tid.
Aktivitet 7: Hjælp det trængte boligmarked i haven
Vil I gerne have dyr og fugle til at flytte ind på jeres arealer, og ikke bare komme forbi til tag-selv-buffet på foderbrættet, skal der være boliger til dem.
Eksempler på boliger:
- Fuglekasser
- Insekthoteller og humlebo
- Pindsvinebo
